Har du endnu ikke hørt om e-mærkets kundescore, giver det resterende blogindlæg formentlig mindre mening end en vinterjakke uden ærmer. Så gør dig selv en tjeneste og læs, hvad det er, jeg fabler om her.
Ved du derimod allerede, at e-mærkets kundescore er det ene af to helt nye produkter, der skal bringe de e-mærkede webshops endnu tættere på deres kunder, kan du roligt læse videre. Herunder giver vi dig nemlig svaret på, præcis hvordan e-mærkets kundescore adskiller sig fra lignende tjenester – for det gør den. Adskiller sig altså!
5 afgørende forskelle ved e-mærkets kundescore
Der findes ingen gylden opskrift på, hvordan man bygger et fuldkomment kundebedømmelsessystem. Når det er sagt, har vi haft som målsætning, at e-mærkets kundescore skal bygge på andre principper og forudsætninger end mange af de eksisterende løsninger på markedet. Kundescoren er altså ikke blot en kopi af noget, der allerede findes, men adskiller sig på fem helt afgørende punkter:
- Kundescoren udregnes på baggrund af dine kunders feedback – og kun dine kunder
- Alle kunder bliver spurgt, og spurgt på den samme måde – Er du tilfreds eller utilfreds?
- Alle bedømmelsesopfordringer udsendes af e-mærket, og det er ikke muligt at ændre i teksten
- En afgivet anmeldelse kan ikke ændres eller fjernes efterfølgende
- Der er ingen mulighed for fritekst til offentlig skue – kun feedback direkte til shoppen