Da European E-commerce Awards i går blev uddelt i Barcelona, var det med en e-mærket webshop på podiet.
SkatePro, der i maj vandt guld ved E-handelsprisen 2015, hev en andenplads hjem i Barcelona. SkatePro deltog i kategorien ”The Entrepreneurial Award”, der tildeles den mest innovative, nytænkende, smarte og nyskabende virksomhed inden for e-handel i Europa.
De danske sølvvindere blev slået af irske Micksgarage, der sælger bildele, mens tredjepladsen gik til spilhjemmesiden Green Man Gaming fra England.
Alle hos e-mærket er stolte på SkatePros vegne, og vi ønsker dem stort tillykke med endnu en flot pris.
Både Bolia.com og Lego deltog også i konkurrencen i henholdsvis ”Omnichannel Award” og ”Pure Player Award”, men måtte begge gå tomhændet hjem.