De sidste to uger har vi kørt en radiokampagne på Pop FM, The Voice og NOVA FM. Nu lancerer vi en ny radiokampagne, som fokuserer på danskernes køb af julegaver på nettet.
Hver tredje dansker forventer at købe julegaver på nettet, mens en tredjedel ikke har besluttet sig endnu. Det viser nye tal fra Dansk e-handelsanalyse.
Derfor fokuserer vores nye radiokampagne på at oplyse forbrugerne om, at de skal holde øje med e-mærket, når de køber julegaver på nettet. Så ved man nemlig, at det er et sikkert sted at handle.
Radiokampagnen er lavet som et sponsorat af et radioprogram og kører flere gange dagligt på NOVA FM og The Voice.