De sidste to uger har e-handelsbureauet Wølund og Wraae spurgt 200 netbutikker om betydningen af at være e-mærket.
Resultatet giver et overbevisende resultat: e-mærket øger troværdigheden og ordrekonverteringen. De 200 adspurgte er netbutikker, der ikke er e-mærkede og tæller såvel mindre som større virksomheder.
Af de 200 adspurgte mener hele 83 %, at e-mærket vil øge virksomhedens troværdighed. E-butikkerne blev også spurgt om, om e-mærket ville øge butikkens omsætning/konvertering, her svarede 75 % ja. Tallene viser med al tydelighed, at der er stor tillid til, at e-mærket kan styrke virksomhedens omsætning/konvertering. Desuden mener 65 % af de adspurgte at kunne benytte den gratis juridiske bistand, der følger de butikker, som er e-mærkede.
Læs hele undersøgelsen her (pdf)