Er I klar til de store salgsdage?    

Del:

Konkurrencen om jeres kunders opmærksomhed er hård. Særligt i forbindelse med de store udsalgsperioder, hvor de bliver bombarderet med markedsføring og gode tilbud på alle kanaler.   

Derfor skal I være knivskarpe på jeres markedsføring.   

Samtidig skal I balancere på en knivsæg, hvis ikke I skal komme i karambolage med reglerne for prismarkedsføring. Derfor giver vi jer her et kort overblik over nogle vigtige regler, når I gerne vil præsentere jeres kunder for et godt tilbud.   

Prisen

Førprisen skal altid oplyses

I skal være opmærksomme på, at I ved tilbud altid skal nævne førprisen på en vare. Det gælder på alle de kanaler, I kommunikerer om tilbuddet – f.eks. på jeres hjemmeside, jeres sociale medier og i jeres nyhedsbreve.  Det med førpris skal tages helt bogstaveligt. Det er altså den pris, som varen kostede før, som I skal sammenligne med. Det vil altså ikke være nok bare at skrive ”Spar 20 %”.  

Hvordan sammenligner I med førprisen?   

30:10 er hovedreglen når det kommer til prismarkedsføring. Når I som webshop vil sammenligne med egne førpriser, skal I sammenligne med den laveste pris, som I har udbudt varen til inden for de seneste 30 dage. Og som udgangspunkt må I køre tilbud på varen i 10 dage.     

  Hvis I som webshop gerne vil køre tilbud i mere end 10 dage, er dette muligt med det der også kaldes halvdelsreglen. Helt overordnet indebærer halvdelsreglen, at tilbudsperioden ikke må være længere end halvdelen af den tid, varen har været udbudt til normalprisen.    

  Hvis I eksempelvis vil køre tilbud i 20 dage, skal varen have været udbudt til en normalpris i 40 sammenhængende dage forinden.   

  Hvis I benytter jer af halvdelsreglen og kører med tilbud i længere end 10 dage, skal I desuden være opmærksomme på, at periodens længde skal oplyses sammen med tilbuddet.    

Læs mere om Forbrugerombudsmanden

I kan læse Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring her   

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.