I marts 2019 afsagde EU-domstolen en dom om muligheden for at undtage en vare fra fortrydelsesretten.
En kunde køber en madras. Fjerner emballagen og den omkringliggende folie, men beslutter sig derefter for at fortryde sig køb og beder om at få sine penge tilbage. Det vil webshoppen, der har solgt ham varen, ikke være med til, da webshoppen mener, at fortrydelsesretten er bortfaldet, da kunden fjerner den beskyttende folie omkring madrassen.
Webshoppen mener, at madrassen er undtaget fortrydelsesretten, da der er tale om en forseglet vare, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt.
Sagen er blevet taget op i EU, og domstolen har givet kunden medhold i, at det skal være muligt at fortryde købet af en madras, selvom både folie og emballage er fjernet. Domstolen udtalte i forbindelse med sagen, at i streng forstand – og til forskel fra hygiejneartikler – er en madras stadig salgbar efter en kunde har brudt forseglingen.
Baggrunden for konklusionen blev bakket op af det faktum, at der findes et marked for brugte madrasser på nettet, hvor webshopejeren ville kunne komme af med madrassen. Desuden ville madrassen kunne renses og sælges igen, og så mente domstolen desuden, at det er helt normalt at at sove på madrasser som andre har sovet på , hvilket man fx gør i hotelbranchen.
Er du tvivl om, så er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os her.