Nye regler for oplysningspligt ved fjernsalg til forbrugere 

Del:

Erhvervsdrivende, der sælger produkter til forbrugere, skal fremover leve op til en ny EU-forordning om produktsikkerhed, når produkterne sælges i et EU-land. 

Selvom de grundlæggende krav til produktsikkerhed ikke ændres, indføres der supplerende regler for bl.a. information og mærkning. Det betyder, at der nu både kommer til at være fysiske mærkningskrav og krav til mærkning ved fjernsalg, når produkter markedsføreres online.  

Reglerne træder i kraft den 13. december 2024

Hvilke produkter er omfattet af reglerne? 

Reglerne omfatter alle produkter, der ikke er omfattet af anden særlovgivning. 

Visse produkter er undtaget, blandt andet: 

  • Fødevarer 
  • Antikviteter 
  • Lægemidler 

Er du i tvivl om, hvorvidt reglerne gælder for de produkter, du sælger, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen. 

Hvad betyder det for jer som webshopejere? 

Som erhvervsdrivende er I forpligtet til at give forbrugerne en række oplysninger om de produkter, I sælger. 

De oplysninger, I som webshop skal give forbrugeren, er følgende: 

  • Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt postadresse og elektronisk kontaktadresse. 
  • Navn, postadresse og elektronisk kontaktadresse på den ansvarlige for produktet, hvis fabrikanten ikke har adresse i EU. 
  • Oplysninger, så produktet kan identificeres – f.eks. et billede og detaljer om produkttypen. 
  • Eventuelle nødvendige advarsler eller sikkerhedsoplysninger, som skal være synlige på produktet, emballagen eller medfølgende dokumenter. 

Disse oplysninger skal præsenteres tydeligt der, hvor produkterne udbydes til salg – så forbrugeren nemt kan finde dem. Det betyder, at oplysningerne ikke nødvendigvis skal vises hver gang produktet nævnes, men at de skal være synlige og tilgængelige i forbindelse med selve udbuddet af produktet. 

Formkrav og kontrol 

Der er ingen formkrav til, hvordan eller hvor oplysningerne skal angives. Det, I som erhvervsdrivende skal være opmærksomme på, er, at det skal være klart og tydeligt for forbrugeren, hvilke oplysninger der knytter til sig til det specifikke produkt.  

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der fører kontrol med, om disse regler overholdes.  

I kan læse mere om de nye regler her: 

Hvis I har spørgsmål til ovenstående, anbefaler vi, at I kontakter Sikkerhedsstyrelsen direkte.

Kontakt Sikkerhedsstyrelsen

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.