Hvis du sælger alkohol i din webshop, så skal du være opmærksom på, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover må ikke sælges til personer under 18 år.
Der kan være anderledes regler for andre typer af produkter, som er underlagt alderskontrol. Men for at leve op til lovens krav om alderskontrol, skal din hjemmeside have et egnet alderskontrolsystem installeret. Sikkerhedsstyrelsen vil ikke anvise, hvordan et alderskontrolsystem kan se ud, men nævner som eksempel en adgangsbarriere til hjemmesiden, hvor kunden aktivt skal foretage en handling og angive sin alder, og samtidig gøres opmærksom på eventuelle aldersbegrænsninger.
Sikkerhedsstyrelsen frafaldt sag mod webshop
Sikkerhedsstyrelsen har for nylig udtalt, at de ikke anser det som tilstrækkeligt, at en hjemmeside under sine afsluttende generelle vilkår indsætter et afsnit med en ordlyd som f.eks. ”Ved at acceptere ovenstående vilkår/handelsbetingelser, bekræfter du samtidig, at du er fyldt 16 år/18 år.” eller en lignende formulering.
Dog har Sikkerhedsstyrelsen tidligere frafaldet en sag mod en webshop, efter at webshoppen havde indrettet sig med følgende tekst.
Generelt anbefaler vi hos e-mærket, at man ikke samler mere end ét samtykke i en og samme tjek-boks. Dette skyldes, at der kan være samtykker, som der er særlige krav om, at man skal indhente særskilt.
Er du i tvivl om noget, kan du altid ringe til os på: +45 44 85 85 90