Fremadrettet vil Erhvervsstyrelsen ikke prioritere tilsynet med samtykkereglen for simple cookiestatistikker. Dette er, når der er tale om cookies, der indsamler statistik til eget brug som hjemmesideejer. Det forudsætter, at der ikke bygges en brugerprofil af den besøgende, eller data videregives til tredjepart.
Grunden til dette er, at der i de aktuelle forhandlinger af en ny forordning om e-databeskyttelse lægges op til, at simple statistikcookies til trafikmåling undtages fra samtykkekravet.
På nuværende tidspunkt kan det ikke vurderes om brug af fx Google Analytics til indsamling af statistikcookies vil blive anset som en videregivelse til tredjepart.
Husk GDPR og markedsføringscookies
Bliver undtagelsen en realitet, skal man som hjemmesideejer, dog stadig være opmærksom på databeskyttelsesreglerne ved statistikcookies. En IP-adresse kan i nogle tilfælde være persondata, og indhenter man IP-adresser ved statistikcookies, vil de stadig kræve et samtykke ud fra databeskyttelsesreglerne selvom cookiereglerne nødvendigvis ikke kræver det. Vil man undgå dette samtykke, kan man slå indhentningen af IP-adresser fra.
Derudover skal man være opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen stadig vil føre tilsyn med, at
man har indhentet korrekt samtykke til markedsføringscookies.
Har du spørgsmål til GDPR og cookiesamtykke, er du altid velkommen til at kontakte vores jurister