En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at 84 % af danske forbrugere kender e-mærket.
I analysen har Dansk Erhverv spurgt danskerne om deres kendskab til 24 forskellige mærkningsordninger. Og her lander e-mærket med en sjette plads i toppen af listen, som ellers er domineret af de offentlige mærkningsordninger.
Troværdigheden
e-mærket indtager også en sjetteplads, når forbrugerne skal vurdere troværdigheden af de enkelte mærkningsordninger. Her siger 56 % nemlig, at e-mærket er troværdigt eller meget troværdigt. Analysen peger på den måde på en stærk sammenhæng mellem hvilke mærker, forbrugerne kender, og hvilke, de opfatter som troværdige.
Som medlemmer kan I inde på mit.emaerket.dk se mere om, hvordan e-mærket fungerer som 'troværdighedsmarkør' for jeres webshop. Og hvordan I får mest muligt ud af den effekt.
Gå ind på: https://mit.emaerket.dk/undervisning/optimering-af-webshop/introduktion