Vi var glade og stolte, da vi i april 2019 kunne lancere et nyt og efterspurgt produkt til vores mange medlemmer. To nye former for widgets, der endte med at hedde e-mærket PLUS og STANDARD, kom på gaden.
e-mærket PLUS og STANDARD blev lanceret med henblik på at styrke brugen og værdien af mærket på din shop, men fungerer samtidig også som et effektivt værnemiddel mod den svindel med e-mærket. Noget vi desværre oplever med jævne mellemrum, og som vi for nylig har reageret prompte på ved at politianmelde en række webshops og facebookgrupper til politiet, som heldigvis har anholdt bagmanden bag (det kan du læse mere om i et link længere nede).
Eksempel på e-mærket PLUS
e-mærket PLUS og STANDARD er svært at svindle med, og beskytter derfor også de danske forbrugere i langt højere grad end en gammeldags billedfil gør. Og jo flere der bruger dem, desto stærkere kommer e-mærket til at fremstå hos danskerne.
For som konverteringsspecialist Ole Gregersen siger i vores spritnye videoer om konverteringsoptimering, som ligger klar på Mit e-mærke, ”… så er det i den fælles ensartede oplevelse af e-mærket at gevinsten ligger”.
Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt af vores medlemmer bruger e-mærket på den rigtige måde, i den rigtige form og med de rigtige farver.
Widgets fastholder dine kunder
Men det er ikke kun derfor, at du skal bruge vores widgets i stedet for en billedfil. Vores widgets kan være et vigtigt værktøj til at fastholde dine kunder i din webshop. Widget PLUS og STANDARD validerer nemlig din webshop yderligere med vores mouseovereffekt.
Fører dine kunder musen over vores widgets, kan de læse om, hvad e-mærket står for og lynhurtigt finde ud af, hvilke værdier vores mærke tilfører din webshop og dermed deres shoppingoplevelse.
De skal med andre ord ikke klikke væk fra din shop for at validere den, hvilket er med til at bane vejen for et af de vigtigste elementer, som din shop skal have. Nemlig evnen til at fastholde dine kunder, og fremstå pålidelig og sikker på samme tid.
Alt sammen er det med til at skabe et bedre og mere sikkert grundlag for at dine kunder tager beslutningen om at handle i lige netop din webshop. Og samtidig mindsker det også den snyd, som vi nævnt i toppen har oplevet at blive udsat for.
Du kan administrere e-mærket PLUS og STANDARD fra Mit e-mærke. Her kan du justere placering, højde, udformning og farve, samtidig med at du får muligheden for kvit og frit at tilføje det europæiske mærke Ecommerce Europe Trusmark.
Har du nogen former for spørgsmål til, hvordan du får e-mærket PLUS og STANDARD på din webshop, kan du altid kontakte os.