e-mærkets ordreoverblik sætter skik på din forretning

Billede har ikke nogen beskrivelse

Del:

e-mærkets fragtscore, et nyt produkt tilgængeligt for alle e-mærkede webshops, gør det muligt at synliggøre over for sine kunder, præcis hvor dygtig man er til at ekspedere ordrer inden for en selvvalgt periode på 24, 48 eller 72 timer. Og det er ikke alt. Systemet bag giver dig nemlig både et overblik og konkret hjælp til at få varerne afsendt til tiden. Hvordan, vil jeg prøve at gøre dig klogere på herunder.

Få overblik over din ekspeditionstid

Hurtig levering og convenience er et altafgørende konkurrenceparameter for webshops i dag, og værktøjer, der kan give dig det forkromede overblik over netop denne del, er derfor guld værd. Netop det overblik giver systemet bag e-mærkets fragtscore dig. Med et overskueligt layout har vi gjort det nemt at se, præcis hvor mange ventende ordrer, din webshop har liggende – og vigtigst af alt – præcis hvor længe hver ordre har ligget. Det giver dig muligheden for at tage hånd om problematiske ordrer, før kunderne når at blive sure, og før de smider en vred anmeldelse af din shop på et offentligt forum.

Få besked, når det passer dig

Vi ved godt, at der som webshopejer er rigeligt at se til i hverdagen, og at det nye ordreoverblik blot er endnu en ting, du skal bruge tid på at tjekke. Derfor giver systemet dig mulighed for at få et overblik over de ordrer, der pinedød nødvendigt skal ud af døren i dag, for at du kan opretholde din fragtscore. Du vælger endda selv, hvornår du vil modtage dag-til-dag overblikket, så det passer ind, når du har tid.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.