e-mærkede netbutikker lancerer årlig E-handelsdag

Del:

En række af Nordens største netbutikker, heriblandt fire e-mærkede, har besluttet at markere starten på årets julehandel ved at promovere én dag dedikeret til online-shopping. Inspirationen til den nordiske E-handelsdag kommer fra det lignende amerikanske koncept, "Cyber Monday".

Den første årlige E-handelsdag løber af stablen fredag den 29. november i år og er for alle netbutikker, der ønsker at deltage. På E-handelsdagen får de deltagende netbutikkers kunder, i løbet af 24 timer, adgang til et sandt overflødighedshorn af specialtilbud og rabatter på en bred vifte af forskellige produkter.

Bag lanceringen står bl.a. de e-mærkede netbutikker Zalando.dk, Nelly.com, Bodystore.dk og Lekmer.dk.Zalando.dk

Sådan deltager du

Jo flere netbutikker der deltager, des større er chancen for, at den årlige e-handelsdag bliver en succes, til gavn for hele branchen. Alle netbutikker der har lyst, opfordres derfor til at deltage. Det eneste det kræver er, at du skruer et par særligt gode tilbud sammen og markedsfører det i de kanaler, du synes er passende.

Du kan f.eks.:

  • Sparke showet igang fra 00.01 til 00.30 med heftige startrabatter
  • Skrue 24 fantastiske timetilbud sammen
  • Lade tilbudene blive bedre og bedre, jo flere der køber

Det er kort sagt kun din fantasi, der sætter grænser, og husk, at er din netbutik e-mærket, så sidder vi klar med en juridisk kvalitetssikring af de nye markedsføringstiltag, du finder på.

Læs meget mere om den årlige e-handelsdag her. den årlige e-handelsdag

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.