e-mærket bidrager med undervisningsmateriale til Pengeugen

Del:

Når der ikke bliver certificeret, vejledt eller anmeldt banditter på Generatorvej 8 i Søborg, bliver der nogen gange også kreeret undervisningsmaterialer til forskellige kampagner.

Det har e-mærket netop gjort i forbindelse med Finans Danmarks årlige kampagne, Pengeugen, der meget simpelt går ud på at gøre børn og unge mere finansielt bevidste. I denne anledning har e-mærket gjort sig i et bidrag, der skal kunne være med til at gøre børn og unge bedre rustet til at handle på nettet i fremtiden.

Vi har blandt andet produceret indhold til foldere og brochuere, som er en del af Finans Danmarks kampagnemateriale, og som deles ud på skoler over hele landet. Brochueren hedder "Unge og Digital" sikkerhed. Her kan man bevidstliggøre sig selv på de udfordringer, som digitaliseringen gar ført med sig.

Sidste år deltog 31.000 unge elever landet over, hvilket ifølge Finans Danmark er rekordmange deltagere. Pengeugen bliver afholdt i uge 11, og der er åbent for tilmeldninger.

e-mærket deltager i kampagnen sammen med Finans Danmark, Politiet, Digitaliseringsstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.