Ifølge e-mærkets medlemsundersøgelse for 2019, er der ikke meget tvivl. e-mærket er det mest troværdige nethandelsmærke i Danmark. 82 % af vores medlemmer er nemlig enige eller helt enige i ovenstående.
e-mærket er til for både forbrugere og erhvervsdrivende og set med vores medlemmers øjne lykkes vi i høj grad med den balancegang, da kun 3 % af vores medlemmer er decideret uenige i, at vi behandler sager mellem forbrugere og e-mærkede webshops fair og objektivt.
Yderligere er de to vigtigste årsager til at være med i e-mærket for vores medlemmer at øge shoppens troværdighed og støtte kampen mod fup. Tidligere fyldte ønsket om at øge omsætningen mere, men det er faldet med tiden, og vi kan også se, at kun 4% af vores medlemmer splittester e-mærket for at øge konverteringen.
Selvom e-mærket er et konkurrenceparameter, man måske helst ikke ser på sin konkurrents webshop, vil hele 76 % af vores medlemmer anbefale e-mærket til andre virksomheder. Det er da også kun 5 % af vores medlemmer, der er utilfredse med e-mærket generelt.