I et samarbejde med bl. a. e-mærket har KEA-Københavns Erhvervsakademi udviklet en diplomuddannelse i E-konceptudvikling, omfattende e-handel, e-marketing, cross media og design.Vi har lyttet til erhvervslivet og fundet, at der har manglet en videregående uddannelse inden for e-handel. Resultatet af overvejelserne blev diplomuddannelserne, der er et nyt initiativ, som tilbyder enkeltfags-uddannelse på bachelorniveau indenfor e-handel, strategi og forretningsudvikling, marketing, sociale medier og designfortæller cand. comm. Michael Frederiksen, der er studieleder og projektansvarlig for opbygningen af diplomuddannelse på KEA – Københavns Erhvervsakademi.
Ifølge Lars Schmidt Larsen, direktør hos e-mærket, er den nye uddannelse er en stor gevinst for danske nethandel, og at behovet er der, er han ikke i tvivl om. "God forretning på internettet kræver indsigt. Hvordan får du kunden ind på e-shoppen og dernæst til at klikke på køb-knappen? Hvilket system er bedst og hvordan får man kunden til at købe igen? KEA's nye diplomuddannelsen i e-handel forstår netop, hvad der er behov for i de mange e-shops, som har brug for kompetencer for at gøre købsoplevelsen tryg og sikker for forbrugeren."
Uddannelsesmodulerne strækker sig over 3 måneder – med 10 x 3 timers undervisning, således at det er muligt at passe sit normale job ved siden af. Diplomuddannelserne er nemlig målrettet personer, der allerede arbejder med områder relateret til uddannelsesmodulerne, og som ønsker at styrke deres netværk i branchen. Modulerne bliver udbudt inden for områderne E-konceptudvikling og Design&Business med start 27. januar 2013.Optagelseskrav Der kræves en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. KEA kan dog give dispensation for ovenstående ud fra en konkret vurdering.
Læs mere på www.kea.dk/ehandel – Eller kontakt: Michael Frederiksen på tlf.: 27 20 03 98 for yderligere oplysninger.www.kea.dk/ehandel