Gode råd om bytning af varer

Del:

Her sætter vi fokus på en række vigtige bytteregler, når du handler på nettet. For hvad stiller du op, når du vil reklamere over en vare, men ordrebekræftelsen gik tabt under sidste års hovedrengøring af din indbakke? Kan du bare møde op i den fysiske butik med din reklamation, selvom du har købt varen i butikkens webshop? Og hvem er det nu lige, der skal betale returfragten, når det gælder fortrydelse og reklamation?

Hjælp, min ordrebekræftelse er væk

Kender du det? Din vare, der er købt på nettet, er gået i stykker og du kan ikke finde den ordrebekræftelse, du nu står og mangler for at kunne reklamere over varen. Det er nemlig dig, som kunde, der skal kunne bevise, at varen er købt i netbutikken. Heldigvis er der andre måder hvorpå, du sammen med netbutikken kan få det klaret. Vi har et par ting, du kan kigge efter.

Find gamle mails fra netbutikken

Tjek dine mails igennem. Måske har du en mail med ordrenummer, varenummer eller lignende fra netbutikken. Det kunne være mailen "tak for din bestilling" eller en mail fra netbutikken, der fortæller, at din vare nu er sendt. Disse mails er ikke det samme som en ordrebekræftelse, men kan vise netbutikken, at du har handlet hos dem.

Søg i din netbank

Hvis du har betalt for varen med kort, kan du bruge din kontoudskrift til at vise, hvornår du har købt varen og til hvilken pris. Vær dog opmærksom på, at en kontoudskrift kun kan bruges, hvis du har købt en enkelt vare. Hvis du har betalt for flere varer i samme overførsel, kan kontoudskriften ikke bruges, da du dermed ikke kan bevise, hvad den enkelte vare har kostet.

Er du medlem hos netbutikken?

Hvis du har oprettet dig som bruger hos netbutikken, kan du logge ind og finde ordrenummer og dato.

Husk at få en ny ordrebekræftelse

Med en eller flere af ovenstående informationer i hånden, kan du nu kontakte netbutikken og de vil påbegynde reklamationen. Nu er der to ting, du skal være opmærksom på: Det ene er, at hvis din vare bliver byttet til en ny, skal du huske at få en ny ordrebekræftelse, da de to års reklamationsret således starter forfra. Det andet er, at hvis der er en del af varen, der er blevet repareret, gælder de nye to års reklamationsret kun for denne del og ikke for resten af varen. Dette skal skrives på ordrebekræftelsen, som netbutikken kan give dig en kopi af. Det er en service langt de fleste netbutikker tilbyder, men det er ikke noget netbutikkerne skal gøre.

Kan du hverken finde tidligere mails fra netbutikken eller kontoudskrifter, der kan bevise dit køb, så prøv alligevel at kontakte netbutikken. Langt de fleste netbutikker vil rigtig gerne hjælpe og strækker sig ofte også langt for at gøre deres kunder tilfredse.

Kan netkøbet byttes i butikken?

Hvem har ansvaret for varen?

Returfragt

Er du i tvivl om, hvornår du eller netbutikken skal betale for fragten? Bare rolig, du er ikke den eneste, men faktisk er det ikke så svært.

Du skal betale

Hvis du har købt en vare på nettet og ønsker at fortryde købet, er det dig, der skal betale for returfragten. En del netbutikker tilbyder dog gratis ombytning, og oplyser de det ikke, er det altid en god ide at ringe eller skrive til netbutikken og spørge. Husk, når du handler på nettet, har du altid 14 dages fortrydelsesret.

Netbutikken betaler

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.