Vi bliver ofte spurgt, hvordan man som forbruger sikrer sig, at den vare man returnerer nu også er pakket forsvarligt ind. I den forbindelse er der tre ting, det er værd at huske på, når du næste gang returnerer en vare:
- Det er dig, der har ansvaret for, at sælger modtager en intakt vare. Har du ikke pakket den forsvarligt ind, er det dig, der hænger på regningen.
- Er du i tvivl, bør du altid spørge sælger, hvordan varen ønskes tilsendt.
- Vil du være helt sikker, så send varen som forsikret post. På den måde er du dækket ind, hvis varen skulle gå i stykker under transporten.
Husk, har du spørgsmål til returnering, indpakning eller noget helt tredje, så sidder vores Forbruger Hotline klar til at hjælpe på tlf.: 44 85 85 90.Forbruger Hotline