Hjælp! Min festivalbillet er blevet væk

Del:

Er du, som danskere er flest, så køber du dine festivalbilletter online og skænker dem herefter ikke en tanke, før telt og sovepose er pakket, og du er på vej ud af døren. Men hvad gør du, hvis du pludselig opdager, at festivalbilletten er blevet væk? Herunder kan du læse, hvad dine muligheder er, afhængig af hvilken situation du står i.

Jeg har aldrig modtaget min billet

Er billetten forsvundet i posten, kan billetudbyderen udskrive en ny billet. Dette er omkostningsfrit for dig, så længe du henvender dig inden for fem hverdage efter købet. Vær derfor ekstra opmærksom på tiden fra du har købt din billet, til den burde være dumpet ind ad brevsprækken.

Jeg har modtaget min billet, men kan ikke finde den

Har du modtaget billetten, og herefter mistet den, har du også mulighed for at få en ny billet. I dette tilfælde kan du dog forvente, at skulle betale et gebyr for genudskrivning, som typisk vil være i omegnen af 100 kroner. Den oprindelige billet bliver herefter annuleret og kan ikke længere benyttes

Sådan er du bedst sikret

Bør man så undlade at købe sine festivallbilletter online? Nej, selvfølgelig ikke, for det er faktisk ret nemt at sikre sig mod at festivalen går i vasken. Det eneste man skal gøre er at huske e-mærkets to råd:

  1. Sæt dig altid ind i den enkelte forhandlers leveringsbetingelser
  2. Hvis du har mulighed for det, så vælg at få billetten sendt som rekommanderet post – så er du sikret bedst muligt

Det er heldigvis sjældent, at billetter forsvinder i posten. Her hos e-mærket sker det dog, at vi bliver kontaktet af frustrerede forbrugere, der er kommet i klemme, og også i forbrugerklagenævnet har man sager om netop denne problemstilling.

Er du kommet i klemme med billetter købt i en af de e-mærkede netbutikker, sidder vores Forbruger Hotline altid klar til at hjælpe. Men har du accepteret forretningsbetingelserne uden at læse dem igennem, og har du unladt at få billetterne sendt rekommanderet, er der desværre ikke meget, vi kan gøre andet end at håbe på god kundeservice fra billetudbyderens side.Forbruger Hotline

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.