Nyt samarbejde: DR Skole og e-mærket gør børn og unge klar til kamp mod it-svindlerne

Del:

I et nyt samarbejde med DR Skole klæder vi den kommende generation af forbrugere på til kamp mod det stigende antal udenlandske fupbutikker på nettet, der alene i Danmark er vokset med mere end 50 procent på under et år. Særligt de unge er udsatte, hvad angår fup på nettet, og derfor lancerer vi sammen med DR Skole et nyt undervisningstema, der på en underholdende måde tester elevernes netadfærd, og giver gode råd til, hvordan man spotter fupbutikkerne. Projektet er støttet af Det Kriminalpræventive Råd.

It-svindel er et stigende problem. Også nethandlen er slagmark for udenlandske svindlerne, som ved hjælp af falske netbutikker snyder danske forbrugere. Alene inden for det seneste år har vi i Danmark oplevet en stigning på 50 pct., så der i dag findes over 1100 udenlandske fupbutikker. Det viser vores seneste opgørelse.vores seneste opgørelse

Hvilken type er du?

”Fup på nettet”, som det nye undervisningstema på DR Skole hedder, gennemgår på en underholdende måde de faresignaler, man skal være opmærksom på, når man handler på nettet. Temaet indeholder undervisningsaktiviteter, hvor eleverne kan træne deres færdigheder inden for netsikkerhed. Bl.a. kan eleverne teste deres adfærd på nettet, når de bliver udsat for et knaldgodt tilbud. Er de f.eks. den dumdristige type, der med hovedet under armen kaster sig ud i nettets fristelser, eller den mere forsigtige type, der knap tør stole på anbefalinger fra sin bedste ven.

”Børn og unge er særligt udsatte hvad angår svindel på nettet. De er meget hjemmevante på nettet, men har ofte ikke samme kritiske sans, som voksne, der selvsagt har gjort sig flere erfaringer i livet. Samtidig står de unge over for at blive forbrugere, hvor langt hovedparten af deres forbrug vil ske på nettet. Derfor ser vi en vigtig opgave i, at hjælpe børn og unge med at blive dygtige onlineshoppere, og derfor har vi taget initiativ til dette projekt”, siger Lars Schmidt Larsen, direktør for e-mærket.

Projektet også til gavn for voksne

Det er ikke bare de unge selv, der kan blive ramt. Også de voksne kan blive ramt indirekte, hvis ikke de unge har paraderne oppe.

”Vi har set flere eksempler, hvor unge i god tro har sendt links til deres familie og venner uden at vide, at der var tale om fup. Modtager du et link fra en nær ven eller et familiemedlem har du helt naturligt paraderne nede og skænker det ikke en tanke, om netbutikken er fup”, siger Lars Schmidt Larsen.

Projektet er skabt med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd.Det Kriminalpræventive Råd

Besøg DR skoles undervisningstema ”Fup på nettet”, og prøv, om du kan afsløre de falske netbutikker. DR skoles undervisningstema ”Fup på nettet”

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, vejledninger og guides til e-handel og sikker shopping samt markedsføring. Vi sender 2-3 gange om måneden og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Læs vores persondatapolitik for tilmelding til nyhedsbrev her.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage.