Formodningsreglen forlænges fra 6 måneder til 12 måneder
Efter den nuværende købelov formodes en fejl at have været til stede fra start, hvis fejlen viser sig inden for de første 6 måneder. Denne periode forlænges nu til 1 år.
Det betyder, at du i længere tid end før skal lade tvivlen komme kunden til gode, hvis det ikke er klart, om en fejl var til stede da kunden købte sin vare.
Det er dog stadig sådan, at du som sælger kan afkræfte formodningen, eller at fejlen eller varen kan være af en sådan art, at det ikke giver mening, at fejlen skulle have været der fra start.
Reklamerer kunden fx efter 10 måneder over, at en mobiltelefon har en revne i skærmen, vil revnen næppe kunne have været der i alle 10 måneder, uden at kunden har reklameret over det.
Du har ikke altid ret til at afhjælpe eller ombytte
Der indføres en mulighed for, at kunden – hvis fejlen er meget alvorlig – har ret til at få alle pengene tilbage eller et afslag i prisen med det samme. Det betyder, at du ikke får mulighed for først at ombytte eller reparere varen.
Det er endnu uklart, hvad der i praksis skal til for, at kunden kan bruge denne regel.
Det er vores indtryk, at fejlen skal være ret alvorlig, før denne undtagelse kan komme i spil.
Vi følger praksis fra Forbrugerklagenævnet tæt, og melder selvfølgelig ud, efterhånden som vi bliver klogere af de sager, der måtte komme om dette.
Købeloven gælder nu også digitale ydelser
Aftaler om digitale ydelser, fx streamingtjenester, er også reguleret direkte i den nye købelov. Det betyder, at det nu er mere klart, hvilke regler der gælder for levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Indtil nu har Forbrugerklagenævnet i højere grad måtte lægge vægt på principperne i købeloven og almindelig rimelighed. Men nu fremgår det fx direkte af købeloven, at:
* Man kan reklamere over en løbende digital tjeneste i hele perioden, man modtager den – og ikke kun i de første to år.
* Hvis kunden har ret til at få pengene tilbage, gælder det kun for den periode, hvor der var noget galt med ydelsen.
Bemærk i øvrigt, at reglerne om fortrydelsesretten følger af en anden lov og derfor ikke bliver påvirket af, at der ændres i købeloven.
Derudover er det værd at bemærke, at det anses som et køb, hvis kunden ”betaler” med sine personoplysninger – fx e-mail – for det digitale indhold.
